Din egen banks vurdering af din bolig er måske ikke altid den bedste

En af de første ting banken skal gøre før de kan give dig et realkreditlån, om det er til køb af drømmeboligen, en belåning i friværdien eller en omlægning, er at sende en vurderingsmand ud.

Men hvorfor?
Svaret er simpelt. Det er højst muligt at belåne 80% af boligen når man tegner et lån, hvilket betyder at jo højere boligværdien er jo flere penge kan der udbetales.

Er det så ikke lige meget så længe jeg får de penge jeg skal bruge?
Svaret er nej.

Bidragssatserne ændrer sig kraftigt alt efter hvor mange procent boligen er belånt. Over hele lånets løbetid kan du ende med at betale hundredetusindevis kroner for meget på dit boliglån.

Satserne ændrer sig alt efter hvor meget boligen er belånt. Det er ikke uhørt at et spind kan være helt op på 400.000 mellem den ene boligvurdering til den anden fra to forskellige realkreditselskaber.

En vurderingssag

Det er en vurderingssag hver eneste gang og vurderingsmændene er ikke altid enige, hvilket kan betyde at den ene bank måske syntes bedre om din bolig end hvad den anden bank gør. Det kan være tegn på at de baserer sig på forskellige statistikker eller generelt blot har en forskellig holdning til din kommune.

Derfor er det altid fornuftigt at gå i dialog med flere banker, og det er endnu bedre hvis du bliver henvist til de rigtige, hvilket vi også GRATIS kan hjælpe dig med via dette link.

Så selvom du føler at bankens vurdering afspejler det du selv havde i mente, eller måske endda bedre, så vær aldrig tilfreds med det første forslag. Der er mange penge at spare – og som man siger: sparede penge er penge tjent.

Det tekniske

Den tidligere nævnte belåningsgrad kan højest være på 80% og hvis vi tager Realkredit Danmark som eksempel, beregnes bidragssatsen i belåningsintervaller.

Prisen varierer derfor alt efter om boligen er belånt fra 0 – 40%, 40 – 60% eller over 60%.

Bidragssatsen forhøjes yderligere hvis man betaler kvartalsvis på lånet i stedet for månedligt. En yderligere forhøjelse sker også i tilfældet af at man vælger at gøre brug af sin afdragsfrihed, her er tillægget igen højere, nemlig på hele 0,3252 når belåningsgraden vurderes over 60%.

Hvis belåningsgraden er under de 60% så er tillægget under en tredjedel, nemlig 0,1000. 

Nu brugte vi Realkredit Danmark som eksempel, dog vælger realkreditselskaberne at gøre det på hver sin måde da de kun er ansvarlige for de produkter de selv har på hylderne.

Det er derfor dit eget ansvar at sikre dig at du finder præcis den låneudbyder som matcher dit behov, for der er ikke noget realkreditselskab der er bedre end det andet.

8 Kommentarer. Skriv kommentar

  • Claus Brusen
    20. februar 2019 9:53

    Hej
    For et godt stykke tid siden fik vi iværksat at få tilbud fra andre kreditforeninger end Nordea som vi har nu. Men der er gået mere end 14 dage og vi har endnu intet hørt.
    Hvor lang tid skal vi regne med der går?

  • Martin Riedel
    20. februar 2019 18:19

    Hej Claus, jeg vil blot dobbelt tjekke om du er blevet kontaktet af en konsulent fra os? – der burde normalt ikke gå mere end et par dage, men får selvfølgelig straks en konsulent herfra til at se på sagen for dig.

    Jeg går ud fra du har benyttet denne service her, til at få en ny kreditforening: https://realkreditkonsulenten.dk/kreditforeninger/

    Du er i øvrigt altid velkommen til at ringe ind til os på 71 995 996 – vi er her for det samme 🙂

  • Hej
    Skal til at lægge lån om og have penge ud til renovering.
    Jeg har lige fået mit hus vurderet og undre mig over at det er blevet vurderet 50.000 laverer end for 5 år siden.
    Kan jeg bede banken om at få lavet en ny vurdering af en anden mægler ?

  • Martin Riedel
    29. januar 2020 15:04

    Det er i udgangspunktet banken selv der bestemmer hvem der skal vurdere boligen. Man kan ikke selv vælge en mægler til dette. Du kan dog bede en anden bank om at komme med en vurdering.

  • Vi stod 4 dage før overtagelse af ejendom, hvor vurderingsmand kom ud. Og pludselig skulle vi så låne 150.000kr oveni prisen. Jeg er med på de skal gøre det i starten af projektet, men 4 dage før?

  • Vi har netop købt et hus, og står overfor omfattende renovering. Vi har ønsket at optage lån til forbedring i boligen, men boligen vurderes, ifølge vores subjektive mening, lavt.
    Vi har kun fået foretaget en vurdering fra RD, har jeg andre muligheder, end blot at acceptere deres vurdering?

  • Jeg står i en lignende situation som Martin.
    Kan vi få et fif.

  • Søren Lundby
    11. april 2020 11:07

    Hvad er Totalkredots bidragssatser for et 1 1/2 %, 30 års lån uden afdrag med en belåningsprocent under og over 60 % ?
    Tak.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Fill out this field
Fill out this field
Indtast venligst en gyldig e-mailadresse.

FÅ VORES 10 BEDSTE TIPS
Vil du blive klogere på boliglån?
Tilmeld dig nyhedsbrevet, og modtag din gratis e-bog med det samme.
Nyhedsbrevet kan altid afmeldes.
Menu